Laserskæring

Bodor H12, 30 kW

Fk Smedie A/S er specialister i laserskæring og har to laserskæremaskiner. Vi har både en traditionelle CO2-laser, samt en storformats fiberlaser. 

Vores imponerende Bodor H12 30 kW-laserskærer skiller sig ud med sin ekstraordinære præcision og høje skærehastighed. Maskinen kan håndtere et bredt spektrum af materialetykkelser – fra 0,5 mm til hele 70 mm – i næsten alle metaller såsom rustfrit stål, jern, aluminium, zink, messing og kobber.

Med pladestørrelser på op til 3.200 × 12.500 mm kan vores maskine nemt håndtere store og komplekse projekter. Takket være moderne, avanceret teknologi er det desuden muligt at lave huller, der er mindre end selve pladetykkelsen – noget som tidligere gav udfordringer med ældre teknologi.

Maskinen er samtidig udstyret med et avanceret 3D-skærehoved, som gør det muligt at lave skråskæringer på op til 45 grader, både på over- og undersiden af pladen. Det betyder, at vi kan udføre rejfninger og undersænkede huller med enestående nøjagtighed og effektivitet.

Hvad er priserne for laserskæring? 

Prisen for laserskæring beregnes ud fra en timepris for skæringen samt materialeprisen på det anvendte emne. Der pålægges normalt et tillæg baseret på emnets vægt, da der altid skal være en vis afstand mellem emnerne. Desuden varierer geometrien på emnerne betydeligt, hvilket resulterer i forskellige udnyttelsesgrader.

Hvilke materialer kan vi laserskære? 

Med vores fiberlaser-skæremaskine kan vi skære næsten alle typer metaller i tykkelser op til 70 mm. Hos FK Smedie skærer vi primært i rustfrit stål, jern og aluminium, men vi kan også arbejde med materialer som zink, messing og kobber.

FK-Smedie sikrer

præcision, hastighed og pålidelighed i alle opgave. 

Kontakt os på christian@fk-smedie.dk eller giv os et kald, så hjælper vi jer videre i jeres projekter!